Woman at home on sofa wrapped in blanket blowing her nose
Kvinde tager dampbad mod forkølelse

Dampbad mod forkølelse


Forkølelse er et virus, der ikke kan behandles. Det bedste du kan gøre er derfor at dulme symptomerne, give kroppen muligheden for at restituere og undgå at smitte andre. En forkølelse varer typisk cirka en uge inden kroppen er på toppen igen. En gennemsnitsdansker bliver forkølet 2-3 gange om året, og frekvensen af sygdommen er typisk lidt højere i efteråret og om vinteren. Forkølelse rammer alle aldersgrupper, men børn bliver oftere ramt.

Heldigvis er symptomerne ved en forkølelse forholdsvist milde, og der er forskellige ting, du kan gøre for at komme lettere igennem sygdomsforløbet. Et godt eksempel på dette er at lave et dampbad. Dette er en god idé fordi den varme damp hjælper til at løsne tilstoppelse i næse og bihuler, og dermed kan hjælpe med at lindre gener, som hovedpine og løbende næse.

Sådan laver du et dampbad
· Fyld din vask, en balje eller en anden beholder med varmt vand.
· Hold hovedet over det varme vand i ca. fem minutter og træk vejret gennem næsen. Vær opmærksom på, at vandet ikke er så varmt, at du brænder dig. Læg eventuelt et håndklæde over hovedet, så du holder dampen inde omkring luftvejene.

Du kan opnå lignende resultater ved at tage et langt varmt bad om morgenen, eller ved at fylde badekarret og tage et karbad i det varme vand. Har du adgang til en sauna eller saunagus, er dette også en måde at løsne for tilstoppelse på.

Forkølelse er smitsom
Vær opmærksom på, at du smitter når du er forkølet. Det betyder, at det kan være en god idé ikke at tage på arbejde, især hvis du er i tæt kontakt med mange mennesker. En forkølelse smitter fra dagen før du mærker symptomerne til 1-3 dage efter sygdommens udbrud. Det er derfor vigtigst at du holder fri i starten af sygdomsforløbet. Forkølelse smitter via host og nys, samt hvis vira er på hænderne og i kontakt med øjne og/eller næse.

Symptomer på forkølelse
De typiske symptomer på forkølelse er tilstoppet eller løbende næse, nysen, røde øjne samt trykken over bihulerne.

Oplever du værre symptomer end disse som feber, kulderystelser, hoste, smerter når du synker, ømhed i muskler og led og evt. opkast eller kvalme er der formentlig tale om influenza. Influenza er en anden familie af virus, og er en mere alvorlig sygdom end forkølelse, selvom de kan have visse symptomer tilfælles. Oplever du influenzasymptomer i mere end 10 dage, anbefales det at opsøge læge. I alvorlige tilfælde kan influenza føre til lungebetændelse. Dette kan være farligt for ældre og personer med et svækket immunforsvar.

Anden behandling af forkølelse
Ønsker du at behandle forkølelsessymptomerne i det daglige uden mulighed for at lave dampbad, kan du købe næsespray i håndkøb i supermarkeder og på apoteket. Næsespray afhjælper tilstoppet næse, da den har en sammentrækkende effekt på blodkarrene i næsen, hvorved der skabes en passage i næsehulen. Vælger du at bruge næsespray, er det vigtigt, at du følger anvisningerne på pakningen.

 

HAR DU BRUG FOR HURTIG LINDRING?

Find den nærmeste forhandler, eller køb online.

Find butik